Follow on Bloglovin

tirsdag den 28. januar 2014

"I love him, he is mine - Even though I have never met him."

Sidder på arbejdet og tankerne løber lidt, bringer mig tilbage til hvor mange gange jeg har måtte hører på folk og deres mening om et "Net-kæreste" forhold, som de så pænt kalder det selv. Hmm.
Mange mennesker tager det ikke særlig seriøst, fordi det var jo noget man gjorde da man gik i folkeskole og troede man var sej, ja den holdning havde jeg skam også, men det var indtil den dag jeg mødte Kris og jeg faldt. Faldt utrolig hård, for her var dette utrolig menneske der havde været igennem de samme ting som mig.
En der selv havde et barn sammen med hans eks. Der var noget at relatere til.
Vi var begge nået til et punkt i vores liv hvor vi mere eller mindre havde ramt bunden og ikke kunne se os ud af vores liv længere.
Vi havde ingen glæde og den lille glæde vi havde, kunne vi ikke dele med nogen.
Det var simpelthen rart at have en vildt fremmed man kunne snakke om alt med, en man kunne betro sig til.
Følelserne begyndte at tage til og jeg måtte til sidst erkende at mine fordomme om at være kærester med en man aldrig havde mødt, var lige til at smide ud af vinduet
Jeg endte med at være dybt forelsket i ham.
Og jeg er glad for at jeg den dag idag gav det en chance.
Han har givet mit liv meget mere betydning og jeg føler at jeg endelig kan få vejret igen, uden at blive kvalt i selvhad og selv bebrejdelse. Jeg kunne endelig se fremad, elske mig selv og mit liv. Jeg havde glæden tilbage og det var alt der betød noget.

Så ja, jeg er blevet ligeglad med hvad folk mener om det, det vigtigste er at jeg har det godt igen.

Tak Kris. <3
Og endnu en gang. Tilykke med de 24 år :'D
Vi ses folkens! Ciao!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar