Idag ville min højt elskede far være blevet 69 år. <3 Tillykke. Jeg elsker dig højere end nogen anden!
Du vil altid være min konge, for jeg er fars prinsesse.
Der er så mange ting jeg gerne have snakket med dig om.
Jeg ville så gerne have set dine stolte øjne da jeg fik min studenter eksamen.
Jeg mangler dig til at trøste og jeg savner din totalt dumme humor.
Måden hvorpå du altid beskyldte os andre for at drikke alt kaffen i huset, når det egentlig var dig selv der drak mest.
Når du råbte vi ikke skulle smække med dørene.
Brokkede dig over at der var for mange røde biler på vejen.
Far? Selvom vi kunne blive lyn hidsige over hinandens meninger, så vidste jeg at jeg ALTID kunne stole på dig.
Så snart jeg græd, tog det dig ikke engang sekund at vide hvad der skulle gøres.
Du ville bare holde om mig og fortælle mig at det nok skulle gå og sige at jeg ikke måtte græde, fordi det kunne du ikke li'.
Far? Du var den bedste far en pige nogensinde kunne drømme om at have, selvom du tit kom med ligegyldige jokes og historier, men du var stadig min far.
Alle de gange vi har skændtes som hund og kat, er lige gyldigt den dag idag.
Må ærligt indrømme at jeg troede at jeg hadede dig.
Og det giver mig dårlig samvittighed den dag idag.
Kan stadig huske den morgen jeg vågnede op til en ubesvaret opkald fra mor, som havde ringet midt om natten.
Jeg kunne mærke at der var noget der var galt, men jeg vidste ikke det var dig.
Da min mor fortalte det brød hele min verden sammen, jeg troede aldrig jeg skulle stoppe med at græde igen.
Græd i flere timer indtil mine øjne var hævede.
Hun fortalte at du som hver aften gik ud i køkkenet for at få dit glad mælk og ostemad og pludselig hørte hun dig kalde og noget der faldt.
Hun løb ud til dig og du lå og forklarede at du ikke kunne mærke din krop længere og at du ikke kunne bevæge dig.
Min mor gik i panik og sagde at det var noget pjat, for selvfølgelig kunne du da komme op og stå igen, men du gled længere og længere væk fra hende og til sidst var du helt væk.
Hun forsøgte at bruge førstehjælp på dig efter at hun havde ringet 112 og hele vejen ud til sygehuset havde de prøvet at genoplive dig, men uden held.
Den dag er jeg dog taknemmelig for at du ikke vågnede op, for hvad nu hvis du var endt som en der intet kunne og skulle have haft hjælp til alt?
Jeg ved det ville have ødelagt din verden fuldstændig.
Men bare at tænke på at du på min søsters fødselsdag d. 11 juni havde plukket din yndlings blomst, kornblomsten og havde givet den til mor og fortalt hende hvor meget du elskede hende.
Lidt som om at du vidste der var noget galt med dig.
Jeg savner dig far, jeg savner dig ubeskrivelig meget.
Du er og bliver til bedste og jeg ville gøre alt for at se Noah være hos dig.
Du ville have elsket ham <3 Det er jeg sikker på!
Endnu en gang tillykke og vi ses oppe ved din grav imorgen. Jeg tager Noah med, så du kan se ham.
Din Datter Katja, for altid <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar