Follow on Bloglovin

tirsdag den 5. november 2013

"Soup Diet and Training, here we come!"

Ja, nu har jeg siddet og studeret alle de forskellige kure der er og jeg har fundet ud af at jeg vil prøve en suppekur på 7 dage. Mest for at rense ud i min krop faktisk og selvfølgelig skal Noah ikke være på kuren ;)

Der er en opskrift på ca. 10 liter suppe. (Håber noget af det kan være i min fryser! xD)


Basis-fedtforbrændingssuppen, 10 liter:


3 store løg (måske forårsløg, hvis du ikke har alm. løg)
1 dåse flåede tomater
½ hvidkålshoved
1 dåse grønne bønner
1 kg gulerødder
1 grøn peberfrugt
½ selleri
1 kalve bouillon
1 dåse grøntsagsfond
Kinesisk tomatsuppe
1 glas mild tacosauce


Må se hvor pokker man får kinesisk tomatsuppe, for det aner jeg godt nok ikke hvor man kan få! :b
Så hvis nogen ved det, så må i gerne fortælle da ;)

Krydder med salt, peber, karry, persille efter smag. Skær grønsagerne i terninger og dæk det til med vand. Kog ved stærk varme i 10 min. Skru ned og lad det simre indtil grøntsagerne er bløde. Suppen kan spises når som helst man er sulten. Spis så meget og så tit du har lyst. Suppen giver ikke ekstra kalorier. Jo mere du spiser, jo mere vægt taber du.

Hvis suppen spises alene (uden de følgende næringsstoffer), vil du komme til at lide af fejlernæring.

1. dag
I dag må du spise al slags frugt, på nær bananer. Honningmelon og vandmelon har mindre kalorier end de fleste frugter.
Spis kun suppe og frugt. Drikkevarer er usødet te, tranebærjuice eller vand.

2. dag
I dag må du spise alle slags grøntsager. Spis til du er mæt af alle slags friske, rå eller frosne grøntsager. Prøv at spise grønbladet grøntsager (uden dressing), og hold dig langt fra tørrede bønner, ærter og majs. Spis grøntsager sammen med suppen. Ved aftenstid på denne dag, beløn dig selv med en stor bagt kartoffel med smør. Spis ingen frugt.

3. dag
Spis så meget suppe, frugt og grøntsager som du har lyst til. Ingen bagt kartoffel.

Hvis du har fulgt anvisningerne for de 3 dage og ikke har snydt, har du tabt fra 2.5 – 3.5 kilo.

4. dag
I dag skal du spise bananer og drikke skummetmælk. Spis 8 bananer og drik mest muligt vand denne dag, sammen med suppen. Bananer og mælk har mange kalorier og kulhydrater. Netop denne dag har din krop brug for kalium, kulhydrater, proteiner og kalcium for at mindske trangen til søde sager.

5. dag
I dag skal du spise oksekød, kylling eller fisk og tomater. 3-400 gram kød og en dåse tomater eller 5 friske tomater i dag. Prøv at drikke mindst 6-8 glas vand for at skylle urinsyren ud af kroppen. Spis suppe mindst en gang i dag.

6. dag
I dag skal du spise oksekød og grøntsager. Spis al det oksekød og grøntsager du har lyst til i dag. F.eks. 2-3 steaks sammen med grønbladede grøntsager – men ingen bagt kartoffel. Spis suppe mindst en gang i dag.

7. dag
I dag skal du spise brune ris, usødet frugtjuice og grøntsager. Igen – spis så meget du har lyst til. Spis suppe mindst en gang i dag.
Hvis du ikke har snydt med diæten, vil du efter 7. dag have tabt fra 5-8.5 kilo.

Det er sådan her mine dage vil se ud i ca. syv dage. 
Jeg vil koge suppen imorgen og købe alle de ting jeg skal bruge og skal derfor også holde mig fra slik og sodavand.
Da jeg ikke er så meget til te, bliver det nok bare vand jeg holder mig til ;)

Det som de fleste gør forkert når de er på sådan en kur her, det er at huske og træne hvilket er utrolig vigtigt. Egentlig er det ikke så vigtigt for mig, da jeg kun er ude på at rense kroppen, men tror nu alligevel det ville være en god ide ;)

Og jeg vil selvfølgelig skrive herinde hvordan det går.
Ses senere!
Ciao!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar